22. august 2011 5 kommentarer

Isbjørnealarmen udløses

Skrevet af Christian Johnsen og øvrige ekspeditionsdeltagere (via mail)

Vi er på dag 33, en af de sidste dage på ekspeditionen. Vi har overnattet i hytten på Kap Petersén, hvor vi på rejsen ud havde vores første maddepot. Det var denne hytte, hvor en isbjørn havde banket særdeles hårdt på døren og havde gennemrodet depotet. Siriuspatruljen har i mellemtiden været forbi og har repareret hytten. 

Vi er specielt glade for at være tilbage hertil da de sidste 5-6 dage har været udfordrende. Da vi har gennemført vores længste kryds tværs over Kong Oskars Fjord, tanker vi på dag 26 op i vores depot i Kirschdalen. Herefter sejler vi ind i Segelselskapet Fjord med henblik på at nå helt ned i bunden af Forsblad Fjord. Vi når imidlertid kun at sejle 7 km den første dag på vej ind i fjorden.

Stærk vind og silende regn tvinger os til at gå på land og slå lejr i 36 timer under Berzelius Bjerg. Alt bliver vådt og fugtigt - og med kraftig vind og en temperatur på kun en fire-fem grader, er der ikke andet at lave end at kravle i soveposerne og vente. Skydækket er lavt og tungt og den første sne falder i bjergene nogle få hundrede meter over os. Temperaturen i teltene den morgen, er ikke meget over 5 grader.

Efteråret er således kommet til Nordøstgrønland og dagene med en høj arktisk sol er borte. Vi begynder at lægge mærke til at solen nu også står lavere og det ellers ubrudte lys er blevet en anelse dunklere om natten.

Det mest ophidsende der sker i disse 36 timer er, at en ravn raserer vores bjørnealarm bestående af gryder med madrester - der laver larm, hvis bjørnen roder med dem - og efterlader en ildelugtende hilsen perfekt plantet på en ske. Da regnen endelig stilner af og det klarer lidt op, kan vi nyde synet af de snedækkede bjergtoppe. På trods af kulden og vores våde tøj, beslutter vi os for at sejle videre ind i Forsblad.

Og Forsblad er fantastisk smuk. Bjergene når op i over 2.000 meters højde kun 3-4 km fra fjordbredden. På de vindblæste og skarpe bjergrygge ligger der et tykt evigt is- og snedække og kaster den sporadiske sols lys tilbage i kridhvide glimt. Efter 2 døgn med kraftig regn er de stejle bjergsider en symfoni af aktivitet. Hyppigt rumlende stenskred akkompagnerer vores færd dybere og dybere ind i fjorden, og de mange små gletschertunger stemmer i og kælver is ned i det fløjlsbløde cyanblå vand. På trods af, at vi kæmper med kulden og må gå i soveposerne med fugtigt eller direkte vådt tøj, og håbe at vores kropsvarme kan tørre det lidt, har vi alligevel overskud til at nyde synet.

Vi når rejsens vestligste punkt i bunden af Forsblad efter 2 dages roning i medvind, hvor vi indtager en kold frokost. Vi bryder hurtigt op. Det er på tide at vende snuden mod Mestersvig Airstrip. 

På trods af, at vi må lide lidt, giver de kolde dage og nætter stof til eftertanke. Efter at have levet dette liv i mere end 30 dage uden dagligdagens luksus og uden særlig kontakt med mennesker, rammer man en slags forfængelighedens ophør. Det skal ikke forstås sådan, at man giver køb på sin hygiejne - den vedligeholder vi ved hjælp af isnende gys i kolde smeltevandsbække eller en svømmetur i 2 grader varmt fjordvand. Man slapper blot mere af omkring sit udseende og bliver nærmest overrasket over et sporadisk glimt af sig selv i et irret spejl på et kompas. Sammenholdt med at man er langt væk fra en online-fikseret verden, hvor man skal stå til rådighed døgnet rundt, giver det hjernen plads til at arbejde gnidningsløst med det som den biologisk set er hardwired til: At finde en lejrplads, at skaffe mad, at sørge for at være varm og tør - ja, at eksistere på naturens præmisser. Og i den simple kontekst skabes der plads til dybere og mere komplekse reflektioner.

Det giver også plads til at nyde naturens detaljerigdom. Det er rent faktisk bemærkelsesværdigt, at gå hen ad en strand og opdage, at der ikke er fodspor efter mennesker ud over dig selv. Det er tankevækkende at opdage isbjørnespor på den samme strand og tænke "Den er nok langt væk allerede". Indtil man indser, at sporene er sat under tidevandslinjen, der skifter hver sjette time. Man opnår en anderledes årvågenhed i en natur, der så gennemgribende som den Nordøstgrønlandske, sætter dagsordenen - og man undres over, hvor hurtigt man vænner sig til nødvendigheden af at bære et skarpladt våben, når man bevæger sig i terrænet.

Oplevelsen kan være svær at sætte ord på. Man skal prøve det på egen krop for virkelig at forstå. Da vi efter to dages hård modvindssejlads ud af Forsblad Fjord, når vores depot på Kap Mæschel, sætter Bruno ord på netop dette: "Jeg kan vise masser af billeder og videoer når vi kommer hjem - og jeg kan fortælle en masse. Men det er kun blandt os fire, at jeg finder rigtig forståelse for, hvad denne ekspedition har givet os. Og det er endda uden rigtig, at skulle sige særligt meget."

Den gamle fangsthytte på Mæschel er opført i 1930erne. Den er ca. 2x2 meter og har et undseeligt sideskur, så det er ikke store forhold. Men den har en kulovn, der bliver vores bedste ven det næste døgns tid. Vi får tørret vores tøj og vi får varmen igen. Det overskyede vejr har de seneste mange dage forhindret solen i at give os fordelen af udendørs tørring - og langvarig kuldepåvirkning har en stor negativ indvirkning på både humør og muskler. Således optanket på varme, tørhed og humør er vi altså nu nået Kap Petersén kun 30 km fra ekspeditionens afslutning. Vi glæder os til at komme hjem igen, det er der ingen tvivl om, men det er også med vemod, at vi tager hul på de sidste par dage i Nordøstgrønland. Vi har fuldført den planlagte rute til punkt og prikke, selvom naturen har pålagt os et par ekstra ventedage. Vi havde egentligt planlagt en afstikker ned i Alpefjord, men en overbelastet lænd har bidt sig fast hos Christian, og vi har besluttet, at vi har fået så mange oplevelser ind under huden, at der ikke er nogen grund til at ro os til skader her på falderebet.

Humøret er stadig i top, pagajerne højt løftet - selvom vi er slidte efter nu at have tilbagelagt knap 800 km i kajakkerne. Forude venter Mestersvig og hjemtransporten til civilisationen og vores familier.

Vi skriver naturligvis også om alt dette - og kommer også med en fyldig opfølgning på hele turen.

Foto 20

Månen er fremme og nætterne er ved at blive mørkere i Nordøstgrønland.

 

Foto 21

 

 

 

 

Der tørres tøj ved hytten på Kap Petersén.

 

Foto 22

 

 

 

 

Våde telte var vores bedste venner sammen med vores varme soveposer i 36 timer under Berzelius

 

Af Hans Lapstun · 23. august 2011 23:08

Det lyder deilig!! Litt misunnelig, men først og fremst er det en glede å høre at I også er så begeistret for dette deilige og mektige land!! God tur de siste kilometer frem til Mestersvig, håper det blir tid til en velfortjent hvil i Nyhavn!! Det har vært n stor fornøyelse å følge turen på bloggen!!

Af Ralle Telle · 24. august 2011 10:08

Hej drenge. Det har været dejligt at følge med i jeres tur. Jeg bliver sgu helt rørt når jeg læser dette indlæg. Nyd de sidste 30 km og kom sikkert i havn.

Af Anni Johnsen · 28. august 2011 19:08

I oplever og skriver jeres røv ud af bukserne! Jeg kommer til at savne denne læsning, men glæder mig til at se dig igen Christian og høre mere. Faster Anni

Af Steen Hessellund · 29. august 2011 14:08

Hej nedfrosne venner. Det kan godt vaere jeg er lidt sent ude, men jeg foelger jer paa min lille ruteskitse, og jeg bruger mig spejdererfaring til at forestille mig de udfordringer I roder rundt i. Jeg har stor respekt for jeres sammenhold . Jeg glaeder mig til at ser jeg igen med dansk jord under foedderne. mange hilsener til jer alle fire Steen Hessellund

Af bjarki friis · 13. oktober 2011 20:10

flot tur!





Book foredrag

Hvis du er interesseret i at få medlemmer af ekspeditionen ud i din virksomhed eller forening og fortælle om turen, er du velkommen til at kontakte os. Et foredrag varer 2 timer og omhandler emner som planlægning, afvikling, ekspeditionspsykologi og meget mere...

Book foredrag her

Se ruten

Se kortet med koordinater, overnatninger og ruten fuldt indtegnet.

Klik og se ruten