12. august 2011 0 kommentarer

Naturen i verdens største nationalpark

Skrevet af Christian Johnsen og øvrige ekspeditionsdeltagere (via mail)

Naturen i Nordøstgrønland er overvældende - så overvældende at den til tider er svær at sætte ord på. Fjordlandskabet er langstrakt og blågrønt og på denne årstid iblandet isbjerge, der dovent smelter i solen og fra tid til anden tumler bragende omkuld. Isen kan være alt fra sort af sediment, krystal klar, kridhvid eller en dybt intens cyanblå - og ofte en skønsomt blanding af alle dele. Isformationerne kan være store som huse, komme flydende som gennemhullede triumfbuer og kan føde fantasien med væsner, som ellers kun bor i eventyr.

Bjergene, der flankerer fjordene er op til 1.900 meter høje og et studie i geologi. De er gennem millioner af år lagt lag på lag af brune, brændte røde, teglgule, skifersorte og smaragdgrønne klippearter, der er foldet, presset og skubbet op og ned i sære formationer. Udbuddet af materiale er stort - alt fra bløde og runde hårde klippearter til porøse løse og barberbladskarpe formationer. Disse bjerge er, ligesom deres slægtninge af is, under konstant forandring og nedbrydning af smeltevand, vind og vejr - og fra tid til anden buldrer tonsvis af sten nedad en stejl bjergvæg.

Himmelrummet over fjordsystemerne er gigantisk - og alt dette tilsammen gør afstande næsten umulige at bedømme. Er man et lille menneske i en lille kajak, kan den næste pynt synes indenfor rækkevidde. Men lige meget hvor meget man lægger kræfterne i, kommer den ikke nærmere - for den er måske ti eller tyve kilometer væk selvom man havde tippet den til at være maksimalt to kilometer. Her spiller også det arktiske lys ind. På denne årstid går solen ikke ned, men cirkler endeløst rundt på den isblå himmel og giver sit til at smeltevandet former landskabet i den korte sommer. 

Vi har på vores tur haft dage med tåge og meget lavthængende skyer - i de situationer bliver det bidende koldt. Vandet i fjordene får en sortblå farve og vinden går gennem marv og ben. Men når solen igen så småt bryder igennem og tænder isbjergene midt i den grå dis som skinnende ædelstene er alting tilgivet og glemt. I de øjeblikke kommer dyrelivet også til live - en moskusokse ligger på en klippehylde og slikker sol og ved ikke helt hvad den skal stille op med fire havkajakroere, der betragter den kun ti meter borte - der på grund af vandet er en uendelighed. Sneharer og polarræve, der kun sjældent eller aldrig ser mennesker kan betragtes i stilhed ganske tæt på. Fuglelivet er mere sky og specielt havterner forsvarer agressivt og nærgående deres reder, hvis man uforvarende kommer for nær. På vandet oplever vi ofte nysgerrige sæler, der i behørig afstand betragter os. 

Hvaler og isbjørne har indtil videre undgået os. Kun en bjørn har sat sine kæmpemæssige og respektindgydende aftryk på en strand i udkanten af Duséns Fjord. Vi håber stadig at se både bjørn og hvaler - omend førsnævnte helst på god afstand.

Helt overordnet byder Nordøstgrønland på en fantastisk stilhed - og den stilhed er lyden af den langsomt arbejdende arktiske natur. Det er en rytme man som menneske langsomt falder ind i og hengiver sig til. Man kan ikke andet - her er man helt og aldeles underlagt naturens præmisser, og kan blot betragte og nyde den med respekt og ærefrygt.

 

Midnatssolen sætter glød på bjergene overfor Strindberg

Midnatssolen sætter glød på bjergene overfor Strindberg.

 





Book foredrag

Hvis du er interesseret i at få medlemmer af ekspeditionen ud i din virksomhed eller forening og fortælle om turen, er du velkommen til at kontakte os. Et foredrag varer 2 timer og omhandler emner som planlægning, afvikling, ekspeditionspsykologi og meget mere...

Book foredrag her

Se ruten

Se kortet med koordinater, overnatninger og ruten fuldt indtegnet.

Klik og se ruten